
Mobile batterimoduler – fleksibel og grøn energi på farten
Caterpillars mobile batterienheder er udviklet til professionelt brug og gør det muligt at bringe emissionsfri energi helt ud på arbejdspladsen – uanset om det er på byggepladsen, ved events eller i midlertidige installationer.
Fordele:
- Effektstørrelser fra 24-48 kW
- Ideel som støjsvag energikilde til byggepladser med el-drevne maskiner
- Forlænger arbejdstiden i støjfølsomme områder
- Mulighed for at lagre strøm, når den er billig – og bruge den, når behovet er størst
Vores mobile løsninger er ikke bare et miljøvenligt alternativ til dieselgeneratorer – de er også en økonomisk og driftssikker investering i fremtiden.
Stationære batterimoduler (BESS) – fremtidens energi-infrastruktur

Efterhånden som den grønne omstilling accelererer, bliver behovet for energilagring stadigt vigtigere.
Vores stationære batterimoduler (BESS – Battery Energy Storage Systems) gør det muligt både at lagre vedvarende energi og udnytte svingninger i elpriser.
Anvendelsesmuligheder:
- Lagring af overskudsenergi fra sol- og vindanlæg
- Køb af strøm ved lavpris og salg ved højpris
- Netstabilisering og spændingsudjævning
- Backup og peak shaving i industrielle installationer
- Hybrid løsning med CAT diesel- og gasgenerator
Vores BESS-løsninger består af robuste og præfabrikerede containere, som nemt kan installeres og skaleres efter behov.
De er fuldt godkendt til nettilslutning og til at sende strøm tilbage til nettet.
Vi står klar med turn-key løsninger, lige fra hegn til prækvalifikation.
Teknologi og erfaring – et solidt fundament
Zeppelin Danmark Power Systems tilbyder løsninger baseret på gennemtestet teknologi. Vi arbejder målrettet med at sikre optimal integration af batterienheder i både nye og eksisterende energisystemer.
Vi anvender primært lithium-jernfosfat (LFP) batterier – en teknologi med høj sikkerhed, lang levetid og lave driftsomkostninger. I tæt samarbejde med Caterpillar og førende leverandører af BESS sikrer vi en fremtidssikret løsning, uanset skala og krav.
Kontakt os for en skræddersyet løsning
Hvad enten du søger en mobil løsning til en fleksibel byggeplads eller ønsker at etablere et komplet stationært energilagringssystem til industriel drift eller netintegration – så står vores eksperter klar til at hjælpe.
Kontakt os for rådgivning og projektsupport.
.
.
Fordele ved vores batterimoduler (BESS)
• Robuste og prækonstruerede containere, der nemt kan installeres på stedet
• BESS-modulerne kan sammenkobles for at give øget effekt og/eller øge batteriets energikapacitet
• Sammenkoblet med traditionelle generatoranlæg kan de sikre optimal drift af disse
• BESS-modulerne er velegnede til netintegration og til udjævning af spændinger