M. J. Eriksson køber Cat dozer nr. 100 

Fra venstre Flemming Sonne Jensen og Nicklas Larsen,M.J. Eriksson og Niels Hansen, Zeppelin Danmark

Cat D6XE dozer med dieselelektrisk transmission. Fra venstre maskinansvarlig Flemming Sonne Jensen og maskinfører Nicklas Larsen, M.J. Eriksson og distriktschef Niels Hansen, Zeppelin Danmark

Cat D6XE dozer nr. 100 til M.J. Eriksson

Levering af Cat dozer nummer 100 til samme kunde er selvsagt en begivenhed, der kræver lidt ekstra. Zeppelin havde derfor arrangeret pølsevogn og drikkevarer for at markere salget af Cat dozeren til M. J. Eriksson.

Cat dozeren kører med dieselelektrisk transmission, og det er helt nyt for maskinfører Nicklas Andersen.

– Det skal man lige vænne sig til, lyder det dog fortrøstningsfuldt fra maskinføreren efter hans første prøvekørsel af firmaets nye Cat D6XE dozer.

Nicklas Andersen har været hos M.J. Eriksson siden 2015. Startede som dumperfører, men har kørt dozer siden 2020 og skifter nu en ældre Cat ud med en ny en af slagsen.

– Komforten er jeg meget tilfreds med. Førstehåndsindtrykket er rigtig dejligt, siger Nicklas Andersen.

M. J. Eriksson begyndte at nummerere deres indkøb i 1981.

– Og det her er så nummer 100 i rækken, siger maskinsvarlig hos M. J. Eriksson, Flemming Sonne Jensen.

At det har stået på i mange år, hænger sammen med et tillidsfuldt samarbejde.

– I er til at få fat i, og vi har en god dialog, når der opstår problemer. Produktionssikkerhed er vigtigt. Det er bl.a. derfor, vi køber Cat, siger Flemming Sonne Jensen.

Cat maskiner i dag indeholder mange nye teknologier, og skifter man fra en ældre model, kan der være en del nyt at forholde sig til. Derfor er Zeppelins produktspecialist Kristoffer Brøsted også med ved afleveringen, så han kan hjælpe Nicklas Andersen godt i gang med at bruge dozeren med det samme.

– Det er leverandørens opgave at sørge for, at maskinen bliver leveret ordentligt. Det er vigtigt, at maskinførerne bliver sat ordentligt ind i maskinerne, så det er vi glade for, siger Flemming Sonne Jensen.

Cat D6XE dozer på sin første opgave
Cat D6XE dozer på sin første opgave

Udvalgte maskinfakta

Den avancerede dieselelektriske transmission resulterer i øget brændstofeffektivitet og lavere emissioner. Dette hjælper med at reducere det totale CO2 aftryk og fremmer en mere bæredygtig drift.

Caterpillar er kendt for at levere udstyr af høj kvalitet, og D6XE er ingen undtagelse. Med en robust konstruktion og omhyggeligt udvalgte materialer er denne dozer bygget til at modstå de mest krævende arbejdsforhold og levere pålidelig ydeevne gang på gang.

Maskinføreren er i centrum i en Cat D6XE dozer. Den rummelige førerkabine er designet med fokus på komfort og ergonomi, samtidig med at den avancerede sikkerhedsteknologi beskytter maskinføreren og alle omkring maskinen.

  • Dieselelektrisk transmission
  • 3D maskinstyring fra fabrik med integreret skærm og fastmonterede tag-antenner
  • Cat system One undervogn med høje finaledrev
  • Cat C9.3 motor med 237 hk
  • Arbejdsvægt 24.600 kg
  • Fabriksmonteret highlift ripper
  • Radio med mikrofon og bluetooth opkobling for telefon
  • Oliefyr
  • 4-vejs plandæmpning monteret på sæde

Fakta om M.J. Eriksson

M.J. Eriksson udfører opgaver inden for jord- og anlægsarbejde og beskæftiger i dag flere end 700 medarbejdere med fagspecifikke kompetencer til håndtering af alle typer anlægsopgaver.

Vores medarbejdere besidder solide erfaringer inden for deres specifikke fagområder og understøttes af Danmarks største og mest moderne maskinpark som tæller flere end 450 entreprenørmaskiner på bælter eller gummihjul, mobilkraner og jernbanemaskinel og andet specialudstyr.

M.J. Eriksson er grundlagt i 1945 og råder i dag over egne afdelinger inden for fundering, beton, grundvandssænkning, jernbane, tunnelering og kranudlejning.

M.J. Eriksson har hovedkontor i Brøndby Strand, og regionale kontorer i Aarhus, Odense og Kolding samt lokalkontorer i Aalborg, Køge, Hillerød og Kalundborg. (www.mjeriksson.dk)

Læs mere om Cat D6XE dozer