Maskinfører Leslie Wilson: – Friheden. Helt klart friheden er noget af det bedste…
Ny Cat 323 gravemaskine på vej til Lind & Risør. Maskinfører Leslie Wilson, Lind & Risør (tv) og demonstratør Jørn Nørgaard, Zeppelin Construction
God tid til at stille spørgsmål
Vi har netop haft besøg af Leslie Wilson, som er ansat hos Lind & Risør som maskinfører. Hans primære arbejdsopgaver er jordkørsel, kloak, fjernvarme samt el og byggemodning.
Arbejdet som maskinfører tiltaler ham rigtig meget.
– Ja, jeg sætter stor pris på den frihed, vi har. Jeg er virkelig glad for at være ansat hos Lind & Risør, siger Leslie Wilson.
Spørgsmål: Og nu skal I så have en ny Cat 323 gravemaskine, og så er du kommet herover til Skejby i dag for at lære maskinen bedre at kende. Hvad tænker du om det?
Leslie Wilson: Jamen, altså jeg tænker, at det er en rigtig god ide, og det synes jeg i hvert fald, at man skal sige ja til. Man får mange gode ting at vide om maskinen. Altså hvordan den fungerer, og alt det den kan. Den kan jo virkelig meget.
Spørgsmål: Giver det god værdi for dig at komme herover og prøve maskinen i ro og mag i nogle timer?
Leslie Wilson: Ja, det gør det meget. Vi sidder sammen og får forklareret tingene stille og roligt, sådan alle kan følge med. Man bliver sat ind i tingene. Det kan jeg godt li´, siger Leslie Wilson
Om Lind & Risør
Lind & Risør er et 100% dansk familieejet fullservice arkitekt- og byggefirma, som har bygget fremtidens huse siden 1980.
Firmaet blev grundlagt i 1980 af arkitekterne Torben Lind og Steen Risør med det udgangspunkt at gøre op med typehusbyggeriets faste rammer og begrænsede muligheder. I 2004 trak Steen Risør sig ud af virksomheden, og Torben Lind overtog således hele virksomheden.
Fra starten har det været firmaets filosofi at levere danske arkitekttegnede huse uden at gå på kompromis med hverken materialer, eller måden huset bygges på. Derfor opføres Lind & Risør huse af de bedste materialer på markedet og af firmaets egne fastansatte håndværkere med mange års erfaring (www.lr-hus.dk)
Vil du også gerne have din nye maskine demonstreret inden levering?
Cats entreprenørmaskiner er spækket med avancerede teknologier og features. Jo bedre, du ved, hvordan du skal bruge dem, jo mere effektiv og produktiv kan du udføre dit arbejde.
På democentret tager vi dig i hånden og viser dig, hvordan du anvender maskinen og teknologierne. Du kan stille spørgsmål undervejs og selv afprøve maskinens forskellige funktioner i praksis.
FORDELE VED AT AFPRØVE MASKINEN PÅ DEMOCENTRET
Når du prøver maskinen her på vores democenter i Skejby, så kan du afprøve maskinen i ro og mag. Du bliver ikke forstyrret af, at du fx. også skal læsse en lastbil, mens du lærer maskinen at kende.
- Ingen forstyrrelser
- Afprøve maskinen uden stress
- Stille spørgsmål og få svar med det samme
- Bedre klædt på til at bruge maskinen, når du får den levereret