Med en Cat 336 gravemaskine får maskinfører Kurt Sørensen en mere sikker arbejdsdag

Maskinfører Kurt Sørensen fra Gustav H Christensen på Zeppelin Constructions democenter i Skejby

Når man krøjer rundt og biler kommer bagfra, så betyder det meget for sikkerheden, at der er gode oversigtsforhold og nogle gode spejle og kameraer, der kan hjælpe en, siger Kurt Sørensen.

Sikkerhed er højeste prioritet i entreprenørmaskinerne fra Cat

I alle maskiner fra Cat er sikkerhed og komfort tænkt med ind i designet og opbygningen af maskinen.

Det gælder naturligvis også for denne Cat 336 gravemaskine.

– Vi ved, at det at arbejde med fx gravemaskiner på projekter i byerne ofte kan være forbundet med forskellige risici. Maskinførerne og dem omkring maskinen udsættes for tungt udstyr, køretøjer i hurtig bevægelse og trafik, som ofte kan skabe usikre forhold, hvis man er uopmærksom. Derfor er sikkerhed topprioritet hos os, og her kan maskinernes teknologier hjælpe, siger instruktør Dan Grosser, Zeppelin Construction.

Teknologier, der højner sikkerheden, er standard. Gravemaskinen er fx udstyret med et 360 graders Bird View kamera, der viser særdeles skarpe billeder i monitoren samt med de såkaldte ”Ease of Use” teknologier, som hjælper maskinføreren med fx højde- og krøjestop inden for fastsatte værdier.

– Det betyder, at maskinen ikke kan overskride de fastsatte grænser og dermed undgår maskinføreren fx at svinge ud på en cykelsti eller et fortov, siger Dan Grosser.

– Når man krøjer rundt og biler kommer bagfra, så betyder det meget for sikkerheden, at der er gode oversigtforhold og nogle gode spejle og kameraer, der kan hjælpe en. Man ser meget på den store skærm, siger Kurt Sørensen.

Han kommer fra en ældre maskine uden så mange hjælpefunktioner og var et smut forbi Zeppelins democenter i Skejby inden levering af maskinen.

– Der er mange nye ting, man lige skal vænne sig til, men den er dejlig at køre med. Sådan lyder det fra Kurt Sørensen efter at have kørt nogle få dage i sin nye Cat 336 gravemaskine. Kurt Sørensen har over 40 års erfaring som maskinfører. De seneste to år hos Gustav H. Christensen i Herning, som netop har indkøbt denne nye Cat gravemaskine med mange værdifulde teknologier.

– Så ja, det er et stort spring at skulle sætte sig ind i maskinen med de mange nye funktioner, siger Kurt Sørensen.

– Jeg ville godt nok have stået på bar bund, hvis ikke først jeg havde fået en grundig introduktion af Dan (Instruktør, Dan Grosser, red.). Der er mange ting, man skal huske, men meget af det sidder alligevel fast, siger Kurt Sørensen.

Cat 336 gravemaskine fra Zeppelin Construction med fx. sving- og bomassist

Cat 336 gravemaskine fra Zeppelin Construction med fx. sving- og bomassist

Om Gustav Christensen

Entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen A/S er en Herningbaseret virksomhed med  mange specialer. Firmaet beskæftiger omkring 60 medarbejdere og råder over en ajourført og velholdt maskinpark. Firmaet udfører vidt forskellige opgaver, som bl.a. kloakarbejder, fundamentboringer og anlægsarbejder. Derudover har virksomheden eget jordhotel til modtagelse af ren og forurenet jord op til klasse 4 samt et laboratorium til jordprøver (www.ghc1.dk).

Zeppelin tager dig i hånden

Har du af og til svært ved at falde i søvn? Det kan vi godt forstå. Der er mange ting at holde styr på, når man arbejder som entreprenør.

Hvor koster det at grave ud til en kloak, et stykke landevej eller en byggegrund? Og hvad gør du, hvis du nu får et nedbrud på en eller flere maskiner?

Zeppelin Danmark er officiel forhandler af Caterpillar i Danmark. Vi tilbyder dig  Danmarks bedste mekanikere. Danmarks bedste kvalitet. Og Danmarks bedste service- og teknologiløsninger.

Og så er vi til at tale med.

Gerne over en kop kaffe og en kage på vores democenter i Skejby.

Vi lytter til dine behov og ønsker og skaber sammen en fælles forståelse for muligheder og rentable løsninger.

Og lever vi ikke op til dine forventninger. Så ring, skriv eller kom forbi. Så finder vi ud af det – sammen. Vi sætter pris på de nære relationer og det tætte samarbejde.

Vi tilbyder dig fremtidens maskiner og et service set-up, der giver dig ro i maven og en rolig nattesøvn.

Zeppelins historie går helt tilbage til 1908, hvor Ferdinand Graf von Zeppelin grundlagde Luftschiffbau Zeppelin. Det, som du formentlig kender som en Zeppeliner – et luftskib. Siden 1954 har Zeppelin været officiel forhandler af Caterpillar og beskæftiger i dag cirka 10.000 medarbejdere på verdensplan.

Skal du være en del af Zeppelins historie i fremtiden?

Zeppelin Danmark. Vi skaber løsninger – sammen

Zeppelin tager dig i hånden