Nye minigravere med helt nye funktioner – se dem på Roskilde Dyrskue
NEXT GENERATION CAT MINI GRAVEMASKINER – MED FUNKTIONER, SOM IKKE ER SET FØR
Vi introducerer en række nye NEXT GENERATION Cat® mini gravemaskiner i 1-2 tons klassen og i 7-10 tons klassen.
På Roskilde Dyrskue udstiller vi to af de nye mini gravemaskiner. En 301.8 og og en 302.
Produkchef Bo Mikkelsen, Pon Equipment: – I 1-2 tons klassen introducerer vi 301.5, 301.6, 301.7CR, 301.8 og 302. Som noget helt nyt og banebrydende er joystikkene nu elektriske, og derfor kan føreren justere både hastigheder og prioritering imellem hver bevægelse i maskinen. Maskinføreren kan nu nemt og hurtigt indstille maskinen, efter hvilken opgave han laver. Samtidig kan maskinføreren med et enkelt tryk på en knap i det ene joystik skifte om til at køre undervognen via venstre joystick og dozerbladet via højre joystik. Føreren kan endda afmontere kørepedalerne og derved få masser af benplads.
Hvad siger du til at kunne styre maskinen med joystikket i stedet for med pedalerne? Klik her og læs mere om de nye spændende funktioner
I kabinen kan maskinføreren glæde sig til en række nye features.
– Der er bluetooth opkobling til telefon, DAB radio,affjedret sæde og ikke mindst kan man nu, som tilvalg, få aircondition. Glæden ved maskinen toppes op af, at man kan vippe hele kabinen bagover og giver dermed let og ubesværet adgang til maskinensvitale dele, siger Bo Mikkelsen.
Maskinerne er som standard med både tomgangskontrol og tomgangsstop, som er med til at sikre lave driftomkostninger.
I 7-10 tons klassen introducerer Pon Equipment 308, 309 og 310.
– For 309 er det især gældende, at man får High-Flow hydraulik, som sikrer et prioriteret flow på 140 ltr/m. uanset maskinens øvrige bevægelser. Især for nedbrydere, skov og naturpleje er det en fordel, at udstyret har fuld ydeevne, uanset hvilke andre bevægelser maskinen laver, siger Bo Mikkelsen.