Produkter til energiforsyning

Microgrids

Microgrids fra Cat® sikrer dig omkostningseffektiv strøm til on- og off-grid installationer. Kombiner vedvarende energi, fra vores solcellemoduler og avancerede energilagringsløsninger, med strøm fra elnettet eller generatorsæt. Med Caterpillars Microgrids er det muligt at opbygge energiforsyningsystemer, der både er miljøvenlige og billige i drift. Kontakt os og få et Microgrids-system specielt designet til dine behov.

Cat Microgrids kombinerer alle kilder i en enkelt, kontrollerbar enhed der styrer hvor stømmen kommer fra, så den kan produceres til de laveste samlede omkostninger.

On-grid applikationer

Til on-grid applikationer hvor et traditionelt forsyningsværk er tilgængeligt som en del af systemet, kan vindmøller eller fotovoltaiske moduler bruges til at sænke forsyningssselskabets totale produktionsomkostninger. Når energien fra de vedvarende energikilder er billig hentes strømmen automatisk herfra. Når det er overskyet eller vindstille hentes den nødvendige strøm fra el-nettet.

Off-grid applikationer

Til off-grid applikationer, hvor elnettet ikke er tilgængeligt, kan Microgrids bruges til at forbinde solceller og energi fra vindmøller med diesel- eller gasgeneratorsæt. Systemet vil automatisk hente energien hvor den er billigst. Dette medvirker til at sænke brændstofforbruget og reducerer driftsomkostningerne ved elproduktion. Samtidig er det også en god miljøvenlig løsning, da det  reducerer de samlede kulstofemissioner.

Styring af energilagring

Med Microgrids kan energilagringsløsninger også tilføjes systemet. Det kan give en kortvarig netstabilisering eller en længerevarende vedvarende tidsforskydning. Det gør det muligt at bruge den vedvarende energi, der genereres når solen skinner og vinden blæser, på tidspunkter hvor vedvarende energi ikke er tilgængelig. Det kan fx være når mørket er faldet på og de private forbrugere trækker meget strøm i forbindelse med madlavning.