Zøllner kommer godt fra start med deres nye Cat 330 gravemaskine

Grundig introduktion af Cat 330 gravemaskinen giver maskinføreren den bedste opstart

Der sker hele tiden nye udviklinger, når det kommer til teknologi. Særligt på gravemaskinerne sker der i disse år rigtigt meget på den front.

Det stiller større krav til maskinførerne og til en grundig indføring og introduktion, inden maskinen tages i brug.

– Og det er netop grunden til, at vi prioriterer at bruge en dag her på Zeppelins democenter i Skejby. Vi kan helt sikkert se, at det at blive undervist i funktionerne inden levering, betyder, at maskinførerne kan begynde at arbejde mere effektivt, når de så får maskinen, siger maskinchef Claus Jensen, Zøllner.

Og maskinfører Jimmy Nielsen supplerer: – Det giver rigtig god mening. Jeg kan lære maskinen at kende uden at blive forstyrret, og er der noget, der ikke lige fungerer, som det skal, kan vi få det løst med det samme.

Gladere medarbejdere

Claus Jensen er sammen med maskinfører Jimmy Nielsen taget til Skejby for at blive introduceret til firmaets nye Cat 330, inden den skal leveres.

– Det gode er også, at maskinføreren, mens han er her, kan få tilpasset fx joystick eller få flyttet en knap. Det at involvere maskinføreren betyder simpelthen også, at vi oplever gladere og mere tilfredse maskinførere, siger Claus Jensen.

Maskinfører Jimmy Nielsen får en grundig introduktion til Zøllners nye Cat 330

Bedre indlæring

På democentret i Skejby kan maskinføreren i ro og  mag få kendskab til maskinens mange funktioner, og de teknologier der følger med.

– Maskinføreren bliver dus med maskinen fra starten af. Der er ingen stress, ingen lastbiler, der skal læsses, ingen krav om at der skal produceres. Vi kommer ikke til at gå tilbage til der, hvor  maskinføreren skal lære maskinen at kende ude der, hvor han arbejder, siger Claus Jensen.

#zeppelintagerdigihånden

Læs mere om Cat 330 gravemaskinen her