Flintholm Sten & Grus vælger den grønne vej
Ud med to ældre læssemaskiner. Og ud med et forbrug på 28 liter brændstof i timen. Ind med to nye læssemaskiner fra Cat. Og ind med et brændstofforbrug på kun 14 liter i timen.
Det er den nye virkelighed for råstoffirmaet Flintholm Sten & Grus, som holder til på havnen i Odense. Her kører nu to Cat 972MXE læssemaskiner rundt på pladsen. Med materialer fra skib til sorteringsanlæg. Fra sorteringsanlæg til opmagasinering. Og herfra til læsning af mellem 50 og 100 lastbiler, der lægger vejen forbi hver dag.
– Nogle af vores kunder spørger, hvor ”grønne” vi er. Det bliver vi efterhånden også målt på. Og så er det godt, at vi nu har to maskiner, der sparer væsentligt på brændstoffet og belaster miljøet noget mindre end de gamle maskiner, siger driftsleder Claus Madsen.
Men det er ikke bare på miljøregnskabet, at de to maskiner gør sig godt. Med 8 timers kørsel hver dag – stort set året rundt – bidrager maskinerne også positivt i driftsregnskabet.
– En besparelse på omkring 14 liter i timen, det kan mærkes, lyder det fra Claus Madsen.
Virksomheden råder over eget skib, som lægger til kaj to gange i døgnet. Med sten og grus, som mandskabet henter op fra havet. Losning, sortering, opmagasinering og læsning af lastbiler klares af blot kun 2 maskinførere, som ikke har tid til at holde stille ret lang tid af gangen. Hver maskine flytter nemlig omkring 3.000 ton om dagen.
– Vi har et godt personale. De er nogle dygtige medarbejdere, som passer godt på deres maskiner, siger Claus Madsen.
Vi går rundt ude på pladsen, mens læssemaskinerne i høj fart kører frem og tilbage mellem bunker med materialer.
– Maskinerne larmer ikke ret meget, når de arbejder, siger Claus Madsen.
Lyden fra maskinerne kan han så nyde næsten hele året.
– Det er kun omkring jul, at vi holder lukket. Med den produktion vi har, forrenter maskinerne sig hurtigt, og den dag, vi skal af med dem igen, forventer vi også en god gensalgsværdi, siger Claus Madsen.
972M XE – Standard
- 26.000 kg
- 315 hk
- 2 ventil
- Std. eller Highlift
-
Autospær på begge aksler
-
Trinløs variabel transmission
- C9.3 Aktiv regenerering
- 26.5R25 XHA2
- Vejesystem