Er det mon tiden værd?

Demonstration af Cat 308 gravemaskine på Zeppelins democenter i Skejby

Er det mon tiden værd?

Det var den første tanke, der røg igennem hovedet på Morten Kongsted fra firmaet af samme navn. Spørgsmålet meldte sig, da han og hans maskinfører Tonny Jensen blev inviteret til Zeppelins democenter i Skejby for at blive undervist i Cats autoafretningsfunktion.

”Men ja, det er bestemt tiden værd. At bruge tid på at blive introduceret og undervist i maskinens funktioner og muligheder er helt klart givet godt ud”, siger Morten Kongsted.

Maskinfører Tonny Jensen var på E & H i september og så maskinen med autoafretning for første gang. Og var overbevist. Så tilbage til chefen.

Og nu står de så her i Skejby nogle måneder senere. I mellemtiden har Morten Kongsted købt en Cat 308 gravemaskine, og de får nu en grundig introduktion til maskinen, inden den bliver afleveret.

”Det er en god måde at gøre det på. Vi bliver taget imod og får svar på alle de spørgsmål, vi har til selve maskinen og til autoafretningen, siger maskinfører Tonny Jensen.

Firmaet, som holder til i Lynge i Nordsjælland, skal bl.a. bruge deres nye maskine til afretning, når de graver ud til sokler og etablerer sandpuder.

SE VIDEO AF CAT 308 GRAVEMASKINE MED AUTOAFRETNING

#zeppelintagerdigihånden

Cat 308 gravemaskine med autoafretning
Cat 308 gravemaskine med autoafretning