Kunne det friste med en ny Cat 330 gravemaskine, hvor du kan skifte redskaber uden at forlade kabinen?
Det kunne det for maskinfører Søren Lind fra M. J. Eriksson.
Cat 330 gravemaskine med Cat TRS rotortilt og HCS lynskifte
Maskinen leveres med Cat TRS rotortilt og Cat HCS hurtigskifte. Med HCS koblingerne kan du som maskinfører forbinde maskinens hydraulik og elektronik, så du kan skifte skovle og redskaber på få sekunder uden at forlade kabinen. Et løft for produktiviteten, men i høj grad også for din arbejdskomfort.
– Jeg har kørt som maskinfører hos M.J. Eriksson i 18 år. Jeg udskifter nu min gamle Cat 329, som har kørt omkring 12.000 timer, siger maskinfører Søren Lind.
De mange år som maskinfører får Søren Lind til at tænke over, hvad der måske er den største udvikling, der er sket med gravemaskinerne.
– Maskinstyring og nu også autoretning, som denne maskine bliver leveret med, er nok de største forbedringer, der er sket. Autoafretning er helt nyt for mig, men så er det godt, at jeg kan komme her på jeres democenter og få hjælp af jeres instruktør til at bruge det, siger Søren Lind.
Søren Lind er kørt fra Sønderborg til Skejby for at afprøve maskinen inden levering.
– Det er noget mere hektisk, når maskinen bliver leveret på arbejdspladsen. Her hos jer kan man lære den at kende i ro og mag. Og det er godt. Særligt også fordi, der er så mange nye funktioner og teknologi i maskinen, man skal sætte sig ind i, siger Søren Lind.
Læs mere om Cat 330 gravemaskine