Zeppelin indefra

Zeppelin Indefra

Af adm. direktør Henrik Stordal

 

For kort tid siden indbød vi alle interesserede til at besøge vores værksted. Vores mekanikere i Skejby havde planlagt et Åbent Værksted, så de besøgende kunne se og opleve, hvordan det er at være mekaniker i Zeppelin. Det har været en stor fornøjelse at følge mekanikernes engagement og stolthed over deres arbejde. Det er netop en af de ting, der skal være med til at bringe os videre, så vi kan fortsætte med at være en anerkendt og foretrukken aktør på det danske marked.

Vi har nu afsluttet vores 2022 regnskab. Og det har været et godt år for Zeppelin. Blandt andet netop takket været den dedikerede og professionelle indsats, der bliver ydet af alle medarbejdere hele vejen rundt i organisationen. Vi har haft fremgang og ender på lige godt 1 mia. i omsætning, og vi kommer ud med et overskud på godt 10 mio kr.

Overordnet set er det vores Power-division, som udgør ca. 40 procent af vores samlede forretning, der har trukket det store læs. Behovet for motorer og generatorer samt andet udstyr har været stort, og det reflekteres i resultaterne.

Også for Construction har det været et godt år. Med ca. halvdelen af den danske koncernomsætning her, har der også her været fremgang, og det gælder faktisk på alle produktområderne. Vi har som alle andre været ramt af leveringsproblemer, og det har bremset tingene lidt op. Men vi har til gengæld været effektive, og arbejder smartere, og det har gjort, at vi har kunnet forbedre os resultatmæssigt.

Når det kommer til vores udlejningsafdeling, så har vi i Rental nu etableret os med fire afdelinger – senest i Hørning ved Aarhus, hvor vi har åbnet en stor afdeling. Den er allerede kommet godt fra start og har haft god succes med udlejningen.

#zeppelintagerdigihånden